De glade (og lidt gamle) fodbolddrenge søger nye spillere
Er du vild med fodbold, er du 47+ år, og bor du i eller tæt på Vallensbæk?
Så kom og spil med os “gamle drenge”. Vi har spillet fodbold hele livet – og sammen siden vores tid som old boys i Vallensbæk IF
Vi spiller M50 8:8 med kamp én gang om ugen
Når sæsonen er på pause, træner vi og har det sjovt sammen. Aldersmæssigt er vi mellem 47 og 56 år
Uden for banen rejser vi også sammen og ser fodbold. Vi har en årlig bytur og julefrokost
Vi synes selv, at vi er gode sammen – også på banen – men vi kan sagtens bruge dig som vores nye holdkammerat og som en fast del af holdet.
Så er der gemt en Laudrup, Morten Olsen eller Graversen i dig – eller er du bare dig og glad for en bold
og synes du, at vores hold lyder spændende, så er du meget velkommen til vores åbne træning:
Vi garanterer 1½ times intens træning og en kold øl eller sodavand bagefter. Vi håber at se dig 

Er du allerede nu sikker på, at du vil være en del af holdet, eller vil du vide mere, så kontakt træner Ulrik på 29 41 55 10. Ellers er du selvfølgelig velkommen til bare at møde op den 23. april.
Med venlig hilsen
Alle os på holdet 
